Acting

121

Mand

23. okt. 1902

Copenhagen, Denmark

Ib Schønberg

Ib Christian Albert von Cotta Schønberg, der var søn af exam. pharm. Even Frederik Johannes Schønberg (1852-1915) og hustru Christiane (Jane) Nielsine Østrup (1860-1953) - og fætter til skuespilleren Birger von Cotta Schønberg, kom på handelskursus og tog afgangseksamen fra Påhlmans Handelsakademi i 1918. Han debuterede i efteråret 1919 som den gamle greve i "Herren ser dine veje" hos Holger Rasmussens teaterselskab på Sønderborg Teater og fik året efter sin københavnerdebut på Sønderbros Teater i "Den sorte panter". I den næste halve snes år turnérede han ved provinsens teatre, hvor han ikke sjældent både var skuespiller og presse- og reklamemand. Efter at have været medlem af "Det Sønderjyske Teater" blev han fra 1922-24 skuespiller og pressesekretær hos Gerda Christophersen og var derefter engageret 1924-25 hos Ove Bassøe's teaterselskab, 1925-26 hos Svend Wedel's teaterselskab, 1926-27 som forretningsfører hos Otto Jacobsen's teaterselskab, 1927-28 skiftevis hos Svend Wedel og Otto Jacobsen og 1928-29 først hos Svend Wedel og derefter hos Harald Stabehl's teaterselskab. I 1930 blev han pressesekretær for Adam Poulsen ved Friluftsteatret i Dyrehaven og i 1931 blev han som skuespiller og forretningsfører tilknyttet Det Ny Teater under Ivar Schmidt. Han fik her et gennembrud i de to Soya-stykker "Hvem er jeg?" (1932), hvor han spillede den typiske danske middelmand og i "Umbabumba" som den sorte medicinmand. Efter at han i 1933 fik sit store københavnske skuespillergennembrud som den kostelige betjent Bobby i det engelske lystspil "Mr. Cinders" gled han i 1934 ind i teatrets ledelse som underdirektør og pressechef. I de følgende sæsoner spillede han bl.a. Porthos i "De tre musketerer" (1933), Celestin-Floridor i "Nitouche" (1934), Bill i "Den grønne elevator" (1935), Onkel Tobias i "Verdens rigeste pige" (1936) og Smedesvend Madsen i "Genboerne" (1937). Sammen med Ivar Schmidt var han direktør til teatrets fallit i 1937, hvor det overgik på andre hænder. Nu og da dukkede han op i nye roller på teatrene, f.eks. som Christian den Anden i "Dyveke" på Riddersalen (1940), Balletmester Stork i "Barn i Kirke" på Nørrebros Teater (1943) og Falstaff i "Henrik IV" på Skolescenen (1944). En overgang var han i 1945 meddirektør af Allé-Scenen og søgte et par år senere at redde Nygade Teatret. I lang tid drev han også Nørrebros Teater, hvor han spillede i en lang række operetter og havde roller fra Svinegreven i "Zigøjnerbaronen" til Baron Weps i "Fuglekræmmeren". Sin sidste teaterrolle havde han som Millionæren i "Du kan ikke ta det med dig" hos Stig Lommer

Häxan

18. september 1922

For frihed og ret

28. oktober 1949

Mordets Melodi

31. marts 1944

Far til fire

2. november 1953

Far til fire i sneen

1. november 1954

Afsporet

19. februar 1942

Fløjtespilleren

18. december 1953

I kongens klæ'r

24. september 1954

Rekrut 67 Petersen

7. august 1952

Café Paradis

21. oktober 1950